Et nyt maleri hver dag hele marts måned - se dem alle her
Hej! Først tak for at du kigger med. Som du kan se er jeg ret bag ud. Som jeg skrev i min tidligere blog, har jeg deltaget i en 4 dages lang boligmesse inden i København og havde derfor ikke mulighed for at male de dage, men jeg skal nok indhente :)
Dag 13
Jeg er stadig en hel uge bag ud, og skulle jeg ikke nå mit mål om at blive færdig med 31 små malerier i marts måned, så må jeg bare fortsæt i april. Ideen er at øve mig hver dag i det omfang der er mig fysisk muligt og det synes jeg nu at jeg klare ret godt ind til videre. Det hjælper også at holde mig motiveret, at jeg har fået mulighed for at udstille disse i et kunstgalleri hele sommeren, så ikke tale om at opgive udfordringen! Til dag 13 valgte jeg at male en trætop fra et af de mange træer ved den store bakke ved Møllekrogen. Dette er også et 20x20 cm oliemaleri på lærred.
Dag 12
Til dag 12 valgte jeg at male et landskab med olie fra et foto jeg tog vist nok sidste år i starten af efteråret. Billedet er fra området man kan se efter man har kørt over Munkebroen på vej mod Holdbæk. Lærred på 20x20 cm.
Dag 7, 8, 9, 10 og 11
Efter min deltagelse i Bolig, mad og design messen var jeg en hel uge bag ud i min udfordring, så jeg var rigtig ivrig efter at male et rigtig fint motiv og indhente de tabte dage. Til denne dag (som blev til flere dage) valgte jeg at male tidsler, græs og andet vildt, et ret lindviklet motiv til min udfordring så derfor må den gælde for flere dage? …selv om meningen med mig udfordring var et nyt motiv hver dag. Oliemaleri på 30x40 cm lærred.
Dag 6
Dagene inden uge 10 havde jeg rigtig travl med både kundearbejde (illustration til kormmeciel brug) OG klargørelse til deltagelse i Bolig, mad og design messe i Bella Centret i København. Det gik ud over min præstation her, personligt er jeg ikke helt tilfreds med resultatet, men måske synes jeg bedre om dette maleri med tiden, ellers kan det altid males over! :) Lærred på 15x15 cm.
Dag 5
Nu ved jeg at mange haveejer vil rynke panden, men er de ikke smukke mækebøtterne? Her et lille 15x15 lærred med en sød lille mælkebøtteblomst malet også med olie.
Dag 4
Da jeg satte mit udstillingsvindue op i januar solge jeg et af mine originale malerier i akryl med nogle søde kornblomster, så derfor synes jeg at det var oplagt at male nogle nye nu med olie. Lærredet er på 20x20 cm.
Dag 3
Jeg har haft et billede af en åben hvid tulipan liggende længe, jeg havde ellers gemt det til at lave en botanisk blomster illustration til en ny plakat og takkekort, men tænkte at det kunne være sjovt at prøve hvordan jeg kunne male sådan et motiv med olier. Det blev ret detaljeret og mere renderet end de fleste af mine oliemalerier. Det tog mig lidt mere tid en forventet og det var ikke så nemt at male, men en god udfordring. Lærredet er på 20x20 cm.
Dag 2
Til dag nr. 2 valgte jeg at male et minilærred med olie på 10x10 cm. Motivet er inspireret i de fugtige og dissede februar landskaber jeg kan se om morgenen når jeg køre min datter i skolen, dette motiv er fra en mark i området nær Sæby.
Dag 1
Jeg startede udfordringen godt ud med at male et 20x20 kvadratisk lærred med olie. Motivet jeg valgte var nogle hvide tulipaner. Jeg var lidt usikker omkring hvilke farve baggrunden skulle have men valgte til sidst at gå med en blålig kold farve og det var vist det rigtig valg.